Om BOF - Bofællesskabs rådgivning

BOF-bofællesskabsrådgivning er startet 1. juli 2002.
BOF er "udsprunget" fra BiC, Boligtrivsel i Centrum, Vendersgade København. BiC er en selvejende institution, der beskæftiger sig med forskellige projekter vedrørende boligen.

BiC har siden 1980 arbejdet med seniorbofællesskaber, og udviklet en model til hvordan man kan støtte et seniorbofællesskabs byggeri, helt fra den spæde tanke til at alle mursten er stablet op.
Modellen bygger på at brugerne/de kommende beboere skal have størst mulig medindflydelse på hele projektet. Tryghed og omsorg for hinanden er en meget væsentlig del af den sociale dimension, som bofællesskabs tanken også rummer.

BiC har således været med til at bygge ca. 60 seniorbofællesskaber efter denne model i perioden 1995-2002.
I foråret 2002 besluttede repræsentantskabet i BiC at tiden var kommet til at den afdeling i organisationen, kaldet BOF afdelingen, som stod for disse projekter, skulle klare sig selv.

Ole Bang var afdelingsleder i denne afdeling og fik tilbudt at overtage afdelingen og drive den videre under forudsætning af, at det stadig er brugernes medindflydelse,
som var den bærende idé i projekterne.
Fra 2002 til 2008 har BOF medvirket til dannelsen af 35 seniorbofællesskaber rundt omkring i Danmark.